About Betina Jung​

​Betina Jung arbejder med symbolsproget i sine værker. Elementerne bliver oftest til i maleriet og springer ud og bliver til 3-dimensionelle værker efterfølgende.

Kroppe bliver symbolet på mennesket og hun lader ofte kroppen tage styringen – altså stoler på hendes mavefornemmelse.

Støvlerne er både et symbol på det gode fundament – og det at tage de store støvler på og komme i bevægelse.

Stigerne er symbolet på den erfaring vi får opbygget i livet. Trinene er ikke altid lige og kan være svære at ”bestige” – akkurat som i livet.

Platformene symboliserer alle de veje, vi kommer til at gå gennem livet og at turde træde ved siden af. Når vi bevæger os ud på nye veje – opstår der altid nye spændende muligheder.

​Nysgerrighed på livet gør, at hun arbejder med mange forskellige materialer – bronze, akryl, keramik, glasfiber, collage og maleri. Der er mange muligheder – akkurat som livet byder på mange muligheder.​