ERHVERVSPROJEKTER

Skab et bedre arbejdsmiljø med kunst på arbejdspladsen

Som kunstner arbejder jeg med opgaver, hvor stærk visuel kunst på arbejdspladsen bliver brugt som et medie til at formidle et budskab.

Jeg samarbejder med en psykolog, hvor vi bruger kunsten som et redskab til at formindske stress på arbejdspladsen ved hjælp af at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er helheden i virksomheden, som kan gøre en forskel.

Her kan vi tage udgangspunkt i evt. de udfordringer eller forandringer, som en virksomhed står overfor, og jeg kommer med nogle kunstneriske forslag til, hvordan vi evt. kan ramme disse ting gennem kunsten.

Det ubevidste som kan placeres gennem kunsten er et redskab, som jeg benytter meget. Eksempler kan ses under de forskellige projekter, jeg har lavet.

Kunst i det offentlige rum

​Det kan også være kunst i offentlige institutioner eller kunst i det offentlige rum, hvor der er brug for et stærkere og mere håndgribeligt virkemiddel til at signalere, hvad byen står for eller hvilken institution, vi har med at gøre.

Mine tiltag og mit arbejde som udøvende kunstner tager altid udgangspunkt i den enkelte kundes behov og mit arbejde udføres altid i et tæt samarbejde med kunderne. Det er ofte en process, som udvikler sig rigtig meget undervejs.

Jeg har mit eget kunstneriske udtryk, men jeg tager altid udgangspunkt i, hvad virksomheden står for - eller hvad de laver, og dermed hvilke materialer passer til virksomheden og til dens generelle udtryk - både arkitektonisk og den øvrige fremtoning. På den måde sikres det, at det færdige produkt (firmakunst eller kunst i det offentlige rum) lever op til det, kunden gerne vil udtrykke.

​​

Læs mere om:

Betina Jung › Bygaden 20A › Den grønne port, 9000 Aalborg › info@betinajung.dk › Mobil +45 40 92 27 50​