Skulptur – Et stærk visuelt kunstværk​

Som professionel designer og kunstner har jeg igennem 15 år arbejdet med forskellige kunstneriske udtryksformer og figurer – herunder har jeg lavet skulpturer til virksomheder, restauranter og offentlige rum i mange forskellige materialer,  såsom bronze.

En skulptur med mange formål og betydninger

​En skulptur er en stærk, kulturel og rumlig kunstnerisk udtryksform,  der har mange betydninger og formål. 

I Aalborg har vi eksempelvis en tyr og en gåsepige – og tit siger man – vi mødes ved gåsepigen eller tyren. Vi kender også storkespringvandet i København og så videre.  Når vi som danskere kommer til udlandet nævner de meget ofte ”The Little Mermaid”. 

Tænk at så lille en bronzeskulptur har kunnet sætte Danmark på landkortet.  Det kan derfor være en skulptur som er med til at sætte jeres virksomhed på "landkortet".

Send det rigtige signal med en skulptur

​I mit arbejde med skulpturer lægger jeg vægt på at formidle et budskab,  der giver inspiration til virksomheder og medarbejderne samt får selve virksomheden til at udtrykke de værdier,  som den ønsker – eksempelvis; mod,  vi tør,  initiativ, innovation,  professionalisme,  tryghed osv.

Bronzeskulpturer, keramik og akryl

Mine skulpturer laver jeg i forskellige materialer – herunder keramik,  bronze,  glasfiber,  collage og akryl i alle størrelser. Jeg arbejder meget med farvesætningen og materialevalg,  som skal indgå æstetisk til de øvrige omgivelser – og andre gange er det kontrasten,  der skal arbejdes med. 

Når jeg opfører en skulptur er det altid med den enkelte kundes ønske i fokus – dog altid med mit eget kunstneriske touch.  Jeg har min egen stil og den kan jeg ikke komme udenom.  Når man vælger mig,  så er det fordi,  man kender min udtryksform.
​​

Mere information om mine skulpturer

​Skal der andre kunstnere ind over et projekt, så har jeg forbindelser til at skabe et sådan samarbejde. Jeg bruger i øvrigt forskellige samarbejdspartnere i forbindelse med store støbninger osv.

Vil du vide mere om mine skulpturer så kontakt mig på telefon 40 92 27 50 ​eller på info@betinajung.dk

Du kan se nogle af mine tidligere værker her:

​Læs mere om:

Dansk Kunst & Design

Malerier

Betina Jung › Bygaden 11B › 9000 Aalborg › info@betinajung.dk › Mobil +45 40 92 27 50​